Jeg føler mig uinspireret..
Egentlig skulle dette være et opmuntrende indlæg, til hvor inspireret man kan blive af alle de “dejlige” input man kan få fra alle vinkler. Lige nu tænker jeg mest på inspiration til aftensmad, men det gælder jo i mange af livets situationer. Hvad gør man med økonomien? hvad for nogle støvler skal man investere i? Hvilken fødselsdaggave skal nevøen ha? eller hvad gør man ved det dårlige humør? Og lige med det samme, er det som om en lille stalker har siddet på skulderen, vores “footprint” når vi søger inspiration, hvirvler os ind i et vacuum af informationer. De fleste for at vi skal købe et eller andet, et produkt, en service, ro i sindet.. Selv det bliver der lukreret på, en uskyldig “har du også brug for at planlægge hverdagen?”, og jo, det har man jo, og med alt det man skal nå, ku det da være godt med den der inspiration. Så endnu ikke klog nok, nærmer fingeren sig og “Klik” bliver jeg suget ind i vacuummet. Er du mand/kvinde/eller?, hvad er din aldersgruppe? (føler mig lidt stolt - er I den næstsidste gruppe ;-)), og og og, så skal du bare lige give din mail og iøvrigt koster det noget, at se resultatet om hvordan jeg får styr på mit liv.
… Sååå træt, endnu 20 min spildt med et håb i hjertet om, at dette var bare én kanal af information, som ikke var der kun for pengene. Og jo, alle skal jo tjene penge, men nogle gange ville jeg være mere inspireret, hvis jeg lige kunne snuse lidt og prøve, så ved jeg jo også, at denne service er ok. at det rent faktisk leverer. Så fremover skal jeg ikke ned i vacuummet, det er slut - aldrig mere… til næste gang..
Derudover vil jeg gerne inspirere andre, og det var egentlig det der startede denne smøre. Hvor skal man finde inspiration til aftensmaden? Ikke hos husets teenagere (øh - er det ikke dit ansvar?) eller manden (perpleks forvirret “har vi ikke noget i fryseren?”). Men jo, der er jo noget i fryseren, hvis der er nogen der har puttet noget i den, og det er så åbenbart mig.
TIlbage til - hvor skal jeg finde inspirationen. Derfor prøver jeg at dele inspirationen - og det er helt gratis ;-)
Min lille hjemmeside som mest startede for sjov (men hvem ved - jeg prøver mig frem) har også en sektion med madinspiration.
Den skal med tiden udvides, så du kan se hvad der kunne inspirere dig. Jeg arbejder på at du skal kunne finde pr ingrediens (hvis det nu lå i fryseren!) og måske på tilbredelsestid - der hvor man nogle gange må overveje - hvad er der tid til?
Jeg finder inspiration mange steder (når jeg ikke bliver suget ind i kaninhullet af selvhjælps apps der vil ha mine penge). Det kan være både sjovt og kreativt. Måske noget med sæsonens råvarer – friske grøntsager og frugter giver ofte nye idéer til retter - og så er jeg jo nok lidt klimaagtig. Hvad giver mig lysten til at prøve noget nyt. Måske italiensk, asiatisk eller vegetarisk mad. Hvad er er i køleskabet (eller den der fryser) finde på kreative kombinationer, der gør hverdagen lidt mindre uinspireret.
Jeg håber jeg kan inspirere dig…